Tuesday, November 13, 2007

Syng med Politikerne!

Kampsange og politik er noget der hænger uløseligt sammen. I gamle dage sang arbejderne "Internationale", nazisterne sang "Horst Wessel Lied", omend disse to grupper i 30'ernes Tyskland aldrig ordnede deres indbyrdes stridigheder med et Melodi Grand Prix. Det kunne ellers sikkert ha' sparet os andre for en masse bøvl.

Men for at komme til sagen, så er der op til dagens valg også været flere forsøg på at mobilisere vælgerne med sang på læberne. Mest kendt er nok Mogens Jensen fra socialdemokratiet der fik hjælp fra Poul Nyrup Rasmussen til sin sang "Det bli'r en god dag". Mogens har selv skrevet teksten, mens sangen er Mabels gamle Melodi Grand Prix-klassiker fra 1978, "Boom Boom". Hør sangen på Mogens' hjemmeside her.



Min personlige valgsangsfavorit er dog Bente og Kandidaternes "Vi Stiller Op" fra amtsrådsvalget i 1993. Bente, hvis fulde navn er Bente W. Tiettje, stillede op for scoialdemokratiet i hvad der dengang var Sønderjyllands Amt. Hendes modstander var den dengang nærmest enevældige venstrehøvding Kresten Philipsen. Bente har derfor sikkert været overbevist om at nye midler måtte tages i brug og det resultat kan vi så nyde i dag. Jeg lover at du ikke vil fortryde en download af sangen...

Hør den her.

No comments: