Min Stemme På Auktion

Der er sket noget sjovt for mig her de sidste par dage, jeg har faktisk været i de landsdækkende medier. Det er da så usædvanlig en ting at det fortjener lidt omtale. Historien om mine "15 minutes of fame" er som følger:

I søndags kedede jeg mig. Lørdag havde jeg været til indflytterfest hos en ven og mit hoved dunkede fælt dagen derpå. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle lave, men da mit internet ikke virker særligt godt for tiden, tog jeg op på universitetet med min bærbare for at blogge lidt. Da jeg sad deroppe fik jeg gennem tågerne en idé: Måske skulle jeg prøve at sælge min stemme? Rimeligt hurtigt flikkede jeg en salgsannonce sammen, lettere inspireret af dem man kan finde hængende i supermarkeder og lign.:

Stemme til Salg!

Da jeg ikke selv får brug for min stemme til valget på tirsdag og da jeg synes det er synd at den ellers bare skal gå til spilde, har jeg besluttet mig for at sælge den til højestbydende.

Jeg afgiver min stemme tirsdag d. 13. november kl 17.00 og indtil da kan der bydes pr. telefon/sms eller pr. email. På www.stemmetilsalg.blogspot.com kan buddene følges. For at du kan være sikker på at jeg stemmer på den kandidat du ønsker, vil jeg tage et billede i stemmeboksen af stemmesedlen, og efterfølgende emaile det til dig.

Jeg bor i Århus og afgiver derfor min stemme i Østjyllands Storkreds, så hvis du har et ønske om at der skal stemmes personligt, så skal det altså være på kandidater opstillet i denne kreds.

Send bud til:

E-mail: stemmetilsalg@hotmail.com

Telefon: xx xx xx xx

Eller afgiv bud inde på www.stemmetilsalg.blogspot.com

Startpris: 1 krone.

Mvh. Mads

Annoncen var mest tænkt som et eksperiment. Min stemme betød egentligt ikke særligt meget for mig, jeg anede alligevel ikke rigtigt hvem jeg skulle stemme på, så - som jeg skriver - hvorfor ikke forsøge at sælge den til nogen der havde brug for den? Og så bare se hvad der skete? Skridtet var faktisk ikke så stort for mig, min far har f.eks. ikke stemt i 40 år.

Jeg oprettede så en email og en blog, postede så indlægget på flere forskellige forummer, postede en bulletin på min myspace og skrev det i tekstfeltet i min messenger. Ret hurtigt kom der kommentarer på nogen af forummerne, f.eks. var den allerførste et kort "Fjols" efterfulgt af mere undrende kommentarer bagefter. I dette forum blev min tråd dog lukket efter allerede 3 timer med denne begrundelse:

Hej

Jeg har fjernet din tråd om salg af stemme til folketingsvalget. Selvom det er for sjov, så er det også ulovligt. Jvf. retningslinierne:

Citat:

Det er ikke tilladt at overtræde dansk lovgivning i brugen af Svingninger eller at opfordre til ulovligheder.

M.v.h.

Problemet er dog at jeg egentlig ikke regnede med at det var ulovligt. I valgloven står der ikke noget om at det skulle være ulovligt at sælge sin stemme, og jeg var da også overbevist om at ens grunde til at stemme var helt personlige, hvadenten det så var penge eller noget helt andet, f.eks. ens holdninger. Jeg solgte jo netop ikke valgkortet, men min stemme. Men nu var skridtet taget og eksperimentet var i gang.


Næste dag fortalte jeg flere venner på læsesalen på uni om min kampagne og de fleste syntes det var sjovt, det vi snakkede mest om var om det var ulovligt eller ej, men vi blev ikke rigtigt enige. I løbet af mandagen kom der ikke nogen bud på min stemme og jeg begyndte sådan lidt at forberede mig på at der ingen bud ville komme.

Mandag aften blev jeg dog ringet op af Lea Pagh, en journalistpraktikant fra Århus Stiftstidende, der godt ville skrive lidt om mit salg til internetudgaven af avisen. Lige pludselig blev det hele MEGET sjovere. Jeg sagde selvfølgelig ja tak og vi aftalte så at mødes næste dag til et interview, altså i går på valgdagen.

Jeg tænkte en hel del over hvad jeg skulle sige i interviewet. Skulle man spille smart og sige at "fuck demokratiet" og alt sådan noget? Eller komme med en eller anden politisk statement? Jeg valgte det nemmeste og bare sige det jeg egentligt mente med det hele, altså det jeg skriver her. Journalisten kunne dog samtidig fortælle at det faktisk var dybt ulovligt det jeg foretog mig, faktisk straffes både salg og køb af stemmer ifølge straffelovens paragraf 117 med op til to års fængsel. Derfor ville hun, mest for min skyld, gerne lave interviewet anonymt. Jeg var egentlig lidt ligeglad, men det blev sådan, med sløret fotografi og det hele. Kl. 15.46 blev hendes artikel så lagt ud på Århus Stiftstidendes hjemmeside, den kan ses her. Der var da 1 time og 14 minutter tilbage af min auktion.

Artiklen er egentlig fin nok, selvom jeg nok synes jeg lyder lidt mere konfrontatorisk end jeg egentligt har ment det. Jeg er da træt af at ingen politikere virker til at være værd at stemme på, og alle fremstår som mere eller mindre opportunistiske idioter, men systemet og styreformen som sådan er jeg ikke modstander af. Der er simpethen ikke et bedre alternativ, eller som Churchill har sagt, så "er demokrati den værste styreform, bortset fra alle de andre".

Jeg havde tidligere på dagen fået et bud på 5 kroner på min stemme af en bekendt, Magnus, men da han så artiklen i stiften trak han buddet tilbage (det passede mig egentligt også fint nok, da han bød på enhedslisten ;)) . Samtidig begyndte der dog at komme andre bud, det nåede op på tyve kroner. Så begyndte jeg dog selv at få betænkninger; jeg kunne jo egentlig blive straffet for hvad jeg foretog mig. Og havde jeg egentlig lyst til at blive martyr for en sag, som jeg ikke troede på? For at undgå bøvl droppede jeg derfor auktionen.

Hånen kom dog også, både fra en af mine venner over sms, men også inde på min stemmetilsalg-blog. En der kalder sig "Peter" skriver:

Tøsedreng... Jeg havde nu regnet med en lidt større politisk happening end bare dette...

Jo, det var en god mulighed for at gøre det, men man bør stadigvæk overveje om min happening ikke bare var et myggebid på en elefant, og faktisk på en ret godmodig elefant med nogle til tider lidt grove manerer.
Når jeg tænker på det hele kan det godt minde lidt om Mogens Glistrup der var i fjernsynet og fortalte om sin trækprocent på 0% og bagefter stiftede Fremskridtspartiet. Han udfordrede systemet, men sidder idag som en gammel sur man og skriver på sit 10.000 siders værk om indvandringen. Tilgengæld fik han ikke noget som helst ud af det hele, ud over et blakket ry. Og det har jeg bestemt ikke lyst til. I Danmark vinder systemet altid i en direkte konfrontation og du taber.

Idag, dagen efter valget, er min auktion så omtalt i flere aviser, i Ekstrabladet, BT og Urban.


Desuden har den været omtalt på metroxpress.dk, dr.dk og politiken.dk Dog står der "Mads Christensen" i stedet for "Mads Madsen" et par steder af en eller anden mærkelig grund.

Nogen vil nok spørge hvad det hele endte med, om jeg stemte eller hva? Og ja, det gjorde jeg, selvom jeg sikkert som så mange andre besluttede mig i sidste øjeblik.