Rendegraveren fra Kosovo

Når man nu bor ude på landet, som jeg gør for tiden, skulle man tro at der ikke skete så meget, men det gør der faktisk, omend på en måde jeg ikke helt havde regnet med. Da jeg en fredag formiddag var stået op og kom ind i køkkenet, hvor mine forældre sad og fik deres morgenkaffe, spurgte de om jeg havde hørt hvad der var sket aftenen før. Det havde jeg naturligvis ikke, og det de fortalte mig var nogenlunde hvad man også kunne læse i lokalavisen Jydske-Vestkysten:

Politiet affyrede 36 skud mod rendegraver

Af Kim Sejerup Middelhede

Sønderjylland: Politiet skød torsdag aften mod dækkene på en rendegraver efter en længere biljagt i Sønderjylland.

Politiet vil fredag morgen ikke sige noget om episoden, da statsadvokaten er underrettet, men så vidt jv.dk erfarer, har ordensmagten affyret ikke færre end 36 skud mod rendegraveren.

Forud for jagten havde føreren af rendegraveren angiveligt påkørt en patruljevogn ved Sommersted. Påkørslen skete, da en færdselsbetjent forsøgte at komme i kontakt med føreren af rendegraveren.

Det mislykkedes, da føreren torpederede patruljevognen så hårdt, at den ikke kunne køre videre. Der blev tilkaldt forstærkning, og politiet jagtede rendegraveren, der nægtede at standse.

I forbindelse med biljagten blev der også anvendt peberspray mod føreren af rendegraveren. Vagtchefen kunne natten til fredag ikke gøre nærmere rede for, hvordan det rent fysisk kunne lade sig gøre at sprøjte mod manden.

Han er nu anholdt og vil blive undersøgt for alkoholpåvirkning, og muligvis vil han blive stillet for en dommer i løbet af fredagen med krav om varetægtsfængsling.

Man kan malende forestille sig billederne af en enlig mands bersærkergang i rendegraveren. Snakken om episoden fortsatte over morgenbordet og mine forældre fortalte at huset hvor manden boede, var det der hjemme hos os i det daglige blev omtalt som "ruinen", et hus der har haft huller i taget i næsten alle de år jeg kan huske. Inde i selve Sommersted bliver det i folkemunde kaldt Kosovo, nok delvis pga. de forfaldne vægge, men sikkert også fordi der ligger en masse rod rundt omkring det.

Min mor snakkede videre om snakken i byen og om dengang hun var på besøg deroppe, mens jeg besluttede mig for at gå en tur langs markvejene med mit kamera og ta' et kig på huset:




Jeg havde ikke lyst til at virke snagende, så jeg holdt mig i behørig afstand. Trods den gode historie lå der jo trods alt en personlig tragedie bag. Her affaldet ved siden af huset:

Da jeg var dreng, og huset havde en anden ejer, var der maskinstation, hvor de lokale landmænd kunne leje maskiner til markarbejdet. Jeg var en enkelt gang med min stedfar oppe og hente en såmaskine. Ellers kørte vi tit forbi når der skulle hentes smågrise, det gjorde vi nemlig hos en gammel mand der boede lige ved siden af, han hed Nis Riis. Jeg fik altid bolsjer når jeg var hos ham og derfor var jeg altid med.

Ved siden af ruinen ligger der et helt nybygget hus i bedste Dallas-stil. Min lillesøster kalder den slående kontrast for "Sommersteds slot og skrot":


Da jeg gik tilbage prøvede jeg at ta' et par billeder bare sådan for sjovs skyld. Jeg tog et af Nis Riis' gamle vindmølle som jeg faktisk synes blev helt godt. Hvis nogen er interesserede er det taget med mit Canon Ixus 70 lommekamera:

En Dunhammereftermiddag

For tiden bor jeg i Sønderjylland hos mine forældre. De bor på et nedlagt husmandssted langt ude på landet, ikke så langt fra Haderslev og her i eftermiddags var jeg så ude at gå en tur med mit kamera i en lille mose der ligger 500 meter fra deres hus. På vejen derud fik jeg besøg af naboernes hund; en stor, men meget kælen Mastiff, der hedder Valdemar.


Ude i mosen har Søren, mine forældres anden nabo, lagt brædder ud, så man kan gå rundt langs bredden uden at synke i. Der er overgroet af alle mulige vækster over det hele og man føler sig sådan lidt som en opdagelsesrejsende i Congo når man går rundt dernede.






Dunkene er nogen Søren har smidt derud, for at brædderne ikke synker når det er mere vådt.

Dunhammerne er der mange af og de ser nærmest ud som om noget har fået dem til at eksplodere.

Yderst, der hvor brædderne slutter, kan man se at ænderne holder til, deres efterladenskaber ligger over det hele, både fjer og andelort:

Man ser hele tiden insekter kravle rundt på brædderne, her en edderkop, noget der nok skal afholde min araknofobiske lillesøster fra at komme derud:

I mosen lever der skaller og gedder. Jeg har fået lov af Søren til at tage derud at fiske, så det vil jeg nok prøve en af dagene.


På markerne ved siden af mosen kan man se at det er lang tid siden det har regnet. Jorden ligner noget fra et tørkeramt afrikansk land. Krakeleringerne er egentligt ret flotte.