Thursday, September 20, 2007

Er du ligesom alle de andre?

Jeg har netop - for første gang i mit liv - været til jobmesse. Jeg er nemlig kommet til det ubehagelige tidspunkt i livet hvor man pludselig skal til at være voksen og ansvarlig, eller sagt på en anden måde: Jeg er færdiguddannet cand.mag. til jul. Den opmærksomme læser vil måske bemærke at jeg med den titel er humanist, faktisk bliver jeg kandidat med historie som hovedfag og europastudier som suppleringsfag. Det er ikke lige den uddannelse der ligger op til en karriere i "det pulveriserende erhvervsliv", for at anvende salig professor Troels Dahlerups ord, men jeg tænkte at der sker da ikke noget ved lige at ta' ned og kigge.

Som sagt så gjort. Jeg parkerede cyklen foran ridehuset i Århus og i indgangen fik jeg af en sød, lyshåret pige stukket en tyk mappe i hånden med oversigt over alle standene og arrangementet i forbindelse med messen. Et hurtigt blik afslørede at en hel del af standene overhovedet ikke søgte eller ansatte humanister, f.eks. Skandinavisk Tobakskompagni, som ellers var det første jeg slog op på. Uanfægtet bladrede jeg videre uden dog at finde en virksomhed der sagde mig noget som helst. Hvad jeg studsede mest over var tilgengæld en reklame fra CSC, dem med cykelholdet.

På en helsides annonce med overskriften "Er du enestående?" var der placeret et billede af en gruppe unge mennesker. Et par var indvandrere, et par stykker var kvinder og drengene havde habitjakken nonchalant slænget over skulderen som for at signalere "vi er sådan lidt afslappede her". Nedenunder overskriften stod der med småt "Enestående Mennesker, Enestående Løsninger". Jeg fandt billedet i en lille udgave på CSC's hjemmeside:


Mit problem med den annonce er at det var de mest forudsigelige, intetsigende og stereotype mennesker man overhovedet kan forestille sig, der er valgt til billedet. Billedet giver om noget et indtryk af en virksomhed i total stilstand, sted hvor ansatte på daglig basis springer ud af vinduerne for at slippe for det ensrettende helvede på jord de befinder sig i. På CSC's hjemme side er der også andre gode eksempler, f.eks. det her:


Den enkelte arbejdsmyre kommer også til orde, først "perkeren":

Dernæst "Den Unge og Ivrige Løve", brøøøl:


Og den gamle mand med de grimme briller:


Den skaldede med de smarte buzzwords:


Mest af alt minder det her mig om de billeder man ser hvis man læser Vagttårnet og den slags fra Jehovas Vidner hvor der er billleder af løver og lam der går rundt sammen og sorte og hvide der spiser frokost sammen, altså en slags paradis på jord. Det virker simpelthen så naivt og utroværdigt at man kun kan grine af det samtidigt med at man inderst inde finder det tragisk at nogen mennesker virkelig tror på den slags.

Saturday, September 15, 2007

"Et rekreativt område for alle..."
Nyhedsavisen har i dag en nyhed med overskriften "Overfald på bøsser er hverdag i Mindeparken". Avisen har interviewet Philip - navnet er opdigtet - der kan fortælle at der er mere end en slags mænd der søger lidt gang i gaden når de besøger Mindeparken. Artiklen kan ses her.

I jagten på et billede til at illustrere denne artikel, lavede jeg en hurtig googlesøgning. Det øverste link var til wikipedia (hvorfra nedenstående billede stammer), det andet fra aarhus.dk, hvor Mindeparken bliver beskrevet som "et rekreativt område for alle, unge som gamle. Det er stedet, hvor århusianerne tager ud med familie og venner, udstyret med madkurv og alskens lege-tøj."

Det tredje var så til en side med overskriften "Mand Søger Pik", hvor Mindeparken bliver beskrevet som et blandt mange bøssemødesteder rundt om i landet. Andetsteds på siden bliver det beskrevet hvad fyren egentligt render rundt og laver dernede i Mindeparken:
"Var først lige et smut i Mindeparken det var ikke rigtig noget en fyr fik suttet pik det tog ca 30 sek. tog derefter som aftalt i Paradiset og traf min gode ven særlig mit liderlige huls gode ven, og fik pik mange gange ca 3/4 time af nogle gange, det kunne rigtig mærkedes i det liderlige hul, tog derefter i Mindeparken igen på vej hjem, der traf jeg en gammel kneppe kammerat, det er altid lækkert at træffe ham og han rigtige store tykke pik, han kneppede mig voldsomt hårdt og råt som han plejer, stadigvæk stopper han og spørg om hullet kan klare mere, det er bare at gå til det liderlige hul det bliver mere og mere liderligt jo mere PIK det få"
Google virker som bekendt på den måde at det er de mest linkede og populære sider der kommer øverst ved en søgning. Manden bag siden er anonym, men lad os for en god ordens skyld kalde ham "Philip".

Jeg har personligt selv besøgt Mindeparken flere gange. Når jeg har læst til eksamen har jeg været dernede og på en god sommerdag er det virkeligt et dejligt sted. Desuden er monumentet i midten lidt specielt for mig, da min oldemors første mand er indskrevet på stenen efter hans død i Frankrig i 1919.

Det ærgrer mig egentligt lidt at Philip og hans venner ikke kan finde et andet sted til deres udskejelser.

Tuesday, September 11, 2007

Pyrus' afløser snuppet med bukserne nede. Fra nyhederne.tv2.dk:


Julekalender udsat pga. sexdom

TV 2 opgiver at sende den planlagte julekalender "Mikkel og Guldkortet" i december, efter at en af seriens skuespillere er dømt for en alvorlig forbrydelse, oplyser TV 2.

Skuespilleren er blevet idømt betinget fængsel og samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens paragraf 224, der handler om "anden kønslig omgængelse end samleje".

Dommen får også konsekvenser for DR, som nu vil finde en ny skuespiller og tage en række scener om til den kommende dramaserie "Sommer".

DR var hverken orienteret om sagen, eller om at dommen var på vej, før skuespilleren selv orienterede tv­stationen om dommen mandag.

Sunday, September 09, 2007

En gang imellem sker der de særeste ting rundt omkring i verden. Fra dr.dk:

Nynazistisk celle i Israel

09. sep. 2007 14.08 Udland Opdat.: 09. sep. 2007 14.09

Politiet i Israel har optrævlet en nynazistisk gruppe blandt indvandrere fra det tidligere Sovjetunionen.

Gruppen har blandt andet overfaldet ortodokse jøder, homoseksuelle og narkomaner og har desuden overmalet synagoger med hagekors. Videooptagelser af overfaldene blev lagt på internettet.

Forbindelse til Tyskland
Indtil videre er otte personer anholdt i sagen. Ingen af de mistænkte har jødisk mor, men har alligevel fået israelsk statsborgerskab, fordi de har jødisk familie i tidligere generationer.

Ifølge politiet skal gruppen også have haft forbindelser til nazigrupper i Tyskland og andre steder.


At være jødisk nazist svarer vel lidt til at være homoseksuel gay-basher. Verden er nu en gang et fascinerende sted...

Friday, September 07, 2007

Danmarks Radio kan i dag meddele at Elsebeth Gerner Nielsen har valgt at forlade dansk politik for at hellige sig gerningen som rektor for designskolen i Kolding.

Fru Gerner Nielsen udtaler til Politiken at hun er blevet headhuntet til et job, som det var fuldstændigt umuligt at sige nej til.

Tankepolitiet har fra sine kontakte, i Koldings designmiljø fået oplysninger om at Fru Gerner Nielsen allerede er mødtes med næste års nye hold:


De kommende elever er her iklædt det sidste nye skrig fra Designskolen.