Fighters and Lovers

Om få dage falder der dom i Københavns byret i sagen om tøjfirmaet Fighters + Lovers, der har solgt t-shirts til fordel for colombianske FARC og palæstinensiske PFLP. Uanset sagens udfald, er det ikke første gang at FARC får støtte fra unge vesteuropæere. I 2000 rejste en ung, hollandsk studerende, Tanja Nijmeijer, til Colombia for at studere, men hun endte i 2002 med at slutte sig til FARCs væbnede guerillakamp.


I fem år hørte man så ikke noget fra Tanja, indtil den colombianske hær en gang i løbet af 2007 løb en FARC-lejr over ende, så oprørerne måtte flygte over hals og hoved. Blandt oprørernes efterladenskaber fandt man så Tanjas dagbog, der senere blev trykt i den colombianske avis "El Tiempo" og et par billeder af hende på kommandantens computer. Man må sige at hun holder sig sgu godt:


I dagbogen (der kan læses her), virker Tanja desillusioneret over kampen og fremtiden. Bl.a. skriver hun at "I'm tired, tired of the FARC, tired of people and tired of living in this commune." Desuden går det heller ikke for godt på det rent personlige plan. Den 23. august 2006 skriver hun "I might have a new boyfriend, a commandant. He is 30 years old and very special. Maybe it'll work out between us.", men den 2. november konstaterer hun "The chief has fallen for a girl with big tits."

Fra tankepolitiet skal der lyde en klar opfordring til stakkels Tanja: Bare kom hjem til Danmark! Og hvis det er, så har jeg en sofa du ka' låne...

Den anden organisation som Fighters + Lovers støtter, PFLP, har også haft et yderst sexet ansigt udadtil, nemlig Leila Khaled:


I 1969 deltog Leila i en kapring af et israelsk El Al-fly på vej fra Rom til Athen. Flyet blev tvunget ned i Damaskus og senere sprunget i luften efter alle passagerer først var blevet evakueret. Leila forsøgte sig igen med en flykapring i sommeren 1970, men her blev kapringsforsøget forpurret og Leila blev arresteret, efter at flyet havde nødlandet i London. Hun blev sluppet ud kort efter pga. en fangeudveksling og sidder i dag i det palæstinensiske selvstyreråd.

Jeg sidder for tiden og skriver opgave om 70'er-terrorisme og det var sgu et helt godt årti for de kæmpende kvinder. Ud over Khaled var der f.eks. Ulrike Meinhof fra Rote Armee Fraktion, der faktisk i sine yngre år godt kunne ta' sig helt godt ud:


Eller f.eks. den amerikanske milliardærdatter Patty Hearst der blev kidnappet af den amerikanske byguerillagruppe SLA og endte med at få så meget sympati for sine kidnappere at hun blev optaget i gruppen under navnet "Tania":


Til sidst er det egentligt også værd at gå tilbage i tiden og kaste et blik på Delacroix' "Friheden fører folket på barrikaderne":


Maleriet er inspireret af den franske revolution i 1830 og det er nok ikke helt forkert at kalde kvinden på billedet - "Friheden" - for personificeringen af alle tiders kvindelige revolutionshelte.

"If you gotta steal, you gotta steal from the best!"

I denne måneds Gaffa er der faktisk en helt interessant artikel, nemlig et interview med svenske The Hives. Interviewet i sig selv er egentligt ikke så forfærdeligt interessant, det er bare den gængse smøre med snak om en ny plade, selvom der godt nok er et par interessante afsnit om deres tourne med Rolling Stones. Nederst står der dog et par tips fra The Hives forsanger, Howlin' Pelle Almqvist, der er værd at skrive ned:

"Man skal altid prøve at se ren og pæn ud. Det handler ikke om at eje meget tøj, bare man har de rigtige ting. Vi følger ikke modens gang, men holder os til de klassiske ting. Hvis Cary Grant kom ind af døren lige nu, ville han stadig se cool ud, men hvis MC Hammer kom ind ville han ikke være cool. Eller det ville han faktisk nok alligevel være, men i forstår pointen."

The Hives er mestre i den slags udtalelser. En af mine venner fortalte engang at han set dem blive interviewet og journalisten sagde så til gruppen at han i en af deres sange kunne høre at de havde snuppet riffs fra The Who og i en anden havde stjålet fra Rolling Stones. Der kom så en kort pause hvorefter Howlin' Pelle kort svarede: "If you gotta steal, you gotta steal from the best!" Derefter var den sag lukket!

Udover god stil, store egoer og fede citater, laver The Hives jo faktisk også helt god musik, tjek selv her:

Den Lille Forskel

Det slår mig at alle partier egentligt har et enkelt kendetegn som de slår sig op, på for at markere sig og skabe forskel fra de andre partier. Disse kendetegn kan egentligt koges ned i en ret koncentreret form:

Enhedslisten: Er mere muslimske end alle de andre

Socialistisk Folkeparti: Synes de er bedre end alle andre

Socialdemokratiet: Er mere nummer to end de andre

Radikale: Ved de er bedre OG klogere end alle andre

Kristendemokratern: Er helligere end alle andre

Ny Alliance: Ved de er bedre og klogere end de radikale (= alle andre)

Venstre: Er større end alle andre

Konservative: Er rigere end alle andre

Dansk Folkeparti: Er hvidere end alle andre

Man fristes faktisk hurtigt til at lave nogen flere:

De Konservative: Sælger bedre speed end alle de andre, ordner flere sekretærer end alle de andre,

Venstre: Malker bedre end alle de andre, kører bedre traktortræk end alle de andre,

De Radikale: Mere bøssede end alle de andre, slås dårligere end alle de andre, ses mere i Ørstedsparken end alle de andre,

Enhedslisten: Er bedre til jihad end alle de andre, suger bedre bong end alle de andre, har flere negerkærester end alle de andre,

Ny Alliance: Er dårligere til valgkamp end alle de andre,

Dansk Folkeparti: Hører mere Helmut Lotti end alle de andre, kører dårligere på skateboard end alle de andre, hækler bedre end alle de andre,

Min Stemme På Auktion

Der er sket noget sjovt for mig her de sidste par dage, jeg har faktisk været i de landsdækkende medier. Det er da så usædvanlig en ting at det fortjener lidt omtale. Historien om mine "15 minutes of fame" er som følger:

I søndags kedede jeg mig. Lørdag havde jeg været til indflytterfest hos en ven og mit hoved dunkede fælt dagen derpå. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle lave, men da mit internet ikke virker særligt godt for tiden, tog jeg op på universitetet med min bærbare for at blogge lidt. Da jeg sad deroppe fik jeg gennem tågerne en idé: Måske skulle jeg prøve at sælge min stemme? Rimeligt hurtigt flikkede jeg en salgsannonce sammen, lettere inspireret af dem man kan finde hængende i supermarkeder og lign.:

Stemme til Salg!

Da jeg ikke selv får brug for min stemme til valget på tirsdag og da jeg synes det er synd at den ellers bare skal gå til spilde, har jeg besluttet mig for at sælge den til højestbydende.

Jeg afgiver min stemme tirsdag d. 13. november kl 17.00 og indtil da kan der bydes pr. telefon/sms eller pr. email. På www.stemmetilsalg.blogspot.com kan buddene følges. For at du kan være sikker på at jeg stemmer på den kandidat du ønsker, vil jeg tage et billede i stemmeboksen af stemmesedlen, og efterfølgende emaile det til dig.

Jeg bor i Århus og afgiver derfor min stemme i Østjyllands Storkreds, så hvis du har et ønske om at der skal stemmes personligt, så skal det altså være på kandidater opstillet i denne kreds.

Send bud til:

E-mail: stemmetilsalg@hotmail.com

Telefon: xx xx xx xx

Eller afgiv bud inde på www.stemmetilsalg.blogspot.com

Startpris: 1 krone.

Mvh. Mads

Annoncen var mest tænkt som et eksperiment. Min stemme betød egentligt ikke særligt meget for mig, jeg anede alligevel ikke rigtigt hvem jeg skulle stemme på, så - som jeg skriver - hvorfor ikke forsøge at sælge den til nogen der havde brug for den? Og så bare se hvad der skete? Skridtet var faktisk ikke så stort for mig, min far har f.eks. ikke stemt i 40 år.

Jeg oprettede så en email og en blog, postede så indlægget på flere forskellige forummer, postede en bulletin på min myspace og skrev det i tekstfeltet i min messenger. Ret hurtigt kom der kommentarer på nogen af forummerne, f.eks. var den allerførste et kort "Fjols" efterfulgt af mere undrende kommentarer bagefter. I dette forum blev min tråd dog lukket efter allerede 3 timer med denne begrundelse:

Hej

Jeg har fjernet din tråd om salg af stemme til folketingsvalget. Selvom det er for sjov, så er det også ulovligt. Jvf. retningslinierne:

Citat:

Det er ikke tilladt at overtræde dansk lovgivning i brugen af Svingninger eller at opfordre til ulovligheder.

M.v.h.

Problemet er dog at jeg egentlig ikke regnede med at det var ulovligt. I valgloven står der ikke noget om at det skulle være ulovligt at sælge sin stemme, og jeg var da også overbevist om at ens grunde til at stemme var helt personlige, hvadenten det så var penge eller noget helt andet, f.eks. ens holdninger. Jeg solgte jo netop ikke valgkortet, men min stemme. Men nu var skridtet taget og eksperimentet var i gang.


Næste dag fortalte jeg flere venner på læsesalen på uni om min kampagne og de fleste syntes det var sjovt, det vi snakkede mest om var om det var ulovligt eller ej, men vi blev ikke rigtigt enige. I løbet af mandagen kom der ikke nogen bud på min stemme og jeg begyndte sådan lidt at forberede mig på at der ingen bud ville komme.

Mandag aften blev jeg dog ringet op af Lea Pagh, en journalistpraktikant fra Århus Stiftstidende, der godt ville skrive lidt om mit salg til internetudgaven af avisen. Lige pludselig blev det hele MEGET sjovere. Jeg sagde selvfølgelig ja tak og vi aftalte så at mødes næste dag til et interview, altså i går på valgdagen.

Jeg tænkte en hel del over hvad jeg skulle sige i interviewet. Skulle man spille smart og sige at "fuck demokratiet" og alt sådan noget? Eller komme med en eller anden politisk statement? Jeg valgte det nemmeste og bare sige det jeg egentligt mente med det hele, altså det jeg skriver her. Journalisten kunne dog samtidig fortælle at det faktisk var dybt ulovligt det jeg foretog mig, faktisk straffes både salg og køb af stemmer ifølge straffelovens paragraf 117 med op til to års fængsel. Derfor ville hun, mest for min skyld, gerne lave interviewet anonymt. Jeg var egentlig lidt ligeglad, men det blev sådan, med sløret fotografi og det hele. Kl. 15.46 blev hendes artikel så lagt ud på Århus Stiftstidendes hjemmeside, den kan ses her. Der var da 1 time og 14 minutter tilbage af min auktion.

Artiklen er egentlig fin nok, selvom jeg nok synes jeg lyder lidt mere konfrontatorisk end jeg egentligt har ment det. Jeg er da træt af at ingen politikere virker til at være værd at stemme på, og alle fremstår som mere eller mindre opportunistiske idioter, men systemet og styreformen som sådan er jeg ikke modstander af. Der er simpethen ikke et bedre alternativ, eller som Churchill har sagt, så "er demokrati den værste styreform, bortset fra alle de andre".

Jeg havde tidligere på dagen fået et bud på 5 kroner på min stemme af en bekendt, Magnus, men da han så artiklen i stiften trak han buddet tilbage (det passede mig egentligt også fint nok, da han bød på enhedslisten ;)) . Samtidig begyndte der dog at komme andre bud, det nåede op på tyve kroner. Så begyndte jeg dog selv at få betænkninger; jeg kunne jo egentlig blive straffet for hvad jeg foretog mig. Og havde jeg egentlig lyst til at blive martyr for en sag, som jeg ikke troede på? For at undgå bøvl droppede jeg derfor auktionen.

Hånen kom dog også, både fra en af mine venner over sms, men også inde på min stemmetilsalg-blog. En der kalder sig "Peter" skriver:

Tøsedreng... Jeg havde nu regnet med en lidt større politisk happening end bare dette...

Jo, det var en god mulighed for at gøre det, men man bør stadigvæk overveje om min happening ikke bare var et myggebid på en elefant, og faktisk på en ret godmodig elefant med nogle til tider lidt grove manerer.
Når jeg tænker på det hele kan det godt minde lidt om Mogens Glistrup der var i fjernsynet og fortalte om sin trækprocent på 0% og bagefter stiftede Fremskridtspartiet. Han udfordrede systemet, men sidder idag som en gammel sur man og skriver på sit 10.000 siders værk om indvandringen. Tilgengæld fik han ikke noget som helst ud af det hele, ud over et blakket ry. Og det har jeg bestemt ikke lyst til. I Danmark vinder systemet altid i en direkte konfrontation og du taber.

Idag, dagen efter valget, er min auktion så omtalt i flere aviser, i Ekstrabladet, BT og Urban.


Desuden har den været omtalt på metroxpress.dk, dr.dk og politiken.dk Dog står der "Mads Christensen" i stedet for "Mads Madsen" et par steder af en eller anden mærkelig grund.

Nogen vil nok spørge hvad det hele endte med, om jeg stemte eller hva? Og ja, det gjorde jeg, selvom jeg sikkert som så mange andre besluttede mig i sidste øjeblik.

Syng med Politikerne!

Kampsange og politik er noget der hænger uløseligt sammen. I gamle dage sang arbejderne "Internationale", nazisterne sang "Horst Wessel Lied", omend disse to grupper i 30'ernes Tyskland aldrig ordnede deres indbyrdes stridigheder med et Melodi Grand Prix. Det kunne ellers sikkert ha' sparet os andre for en masse bøvl.

Men for at komme til sagen, så er der op til dagens valg også været flere forsøg på at mobilisere vælgerne med sang på læberne. Mest kendt er nok Mogens Jensen fra socialdemokratiet der fik hjælp fra Poul Nyrup Rasmussen til sin sang "Det bli'r en god dag". Mogens har selv skrevet teksten, mens sangen er Mabels gamle Melodi Grand Prix-klassiker fra 1978, "Boom Boom". Hør sangen på Mogens' hjemmeside her.



Min personlige valgsangsfavorit er dog Bente og Kandidaternes "Vi Stiller Op" fra amtsrådsvalget i 1993. Bente, hvis fulde navn er Bente W. Tiettje, stillede op for scoialdemokratiet i hvad der dengang var Sønderjyllands Amt. Hendes modstander var den dengang nærmest enevældige venstrehøvding Kresten Philipsen. Bente har derfor sikkert været overbevist om at nye midler måtte tages i brug og det resultat kan vi så nyde i dag. Jeg lover at du ikke vil fortryde en download af sangen...

Hør den her.

"Hvem har brug for værdier når man kan få heroin!"

Danmark har fået et nyt parti og det er et parti det er værd at omtale: Nihilistisk Folkeparti! Besøg dem her.

Partiet stiller op under sloganet "Intet er Bedre" og de beskriver sig selv som "et folkeligt parti, der arbejder for nihilismens realisering gennem afvikling af verden".

Det er jo et rimeligt standpunkt at ha' at politik har noget med værdier at gøre, så for nogen kan nihilisme og politik umiddelbart godt virke som lidt en modsætning, men det har de gæve folk i NF en god forklaring på:

Det er på tide at politikken ophører med at være virkelighedsforlængende. Nihilistisk Folkeparti går ind for universets totale tilintetgørelse. For det, der er, er ondt. Og skal væk. Intet er bedre. Eksistens er krænkende i al almindelighed, men den menneskelige eksistens er en så pinlig skandale, at dens ophør kun kan komme for langsomt. Kun arbejdet for dette meningsløse univers’ annullering har betydning.

Som alle andre partier har Nihilistisk Folkeparti også et nemt og genkendeligt formsprog. Hvor socialdemokraterne har rosen som symbol, så har nihilisterne meget rammende valgt paddehatteskyen som symbol.


Det bliver spændende at følge det nye parti. Desværre er det ikke lykkedes at samle de krævede tyve tusind underskrifter så partiet kan stille op til folketingsvalget i år, men angiveligt stiller de op til næste valg til Københavns borgerrepræsentation. Tankepolitiet ønsker dem i hvert fald held og lykke!

Pengene eller Livet!

For et par dage siden fik jeg en e-mail fra en ven. Den var sendt ud til alle på hans adresseliste og i den stod der følgende:

TÆNK HVIS?

?det var din by, der blev angrebet af militserne.

?det var din søster, der blev voldtaget.

?børnene i din gade var trænet til at slå ihjel.

Tænk, hvis Danmark var et land, der tvang dig på flugt.

Hvordan ville det se ud, hvis der var borgerkrig i Danmark?


Se filmen på www.flygtning.dk


NB! Filmen er fiktion. Den indeholder en række voldsomme scener og kan derfor virke stødende eller skræmmende.

Del budskabet med andre - send mailen videre

Inde på flygtning.dk kan man så se en video på et minuts længde, hvor adskillige "klassiske" situationer fra en borgerkrig bliver overført til en dansk kontekst: Man ser en ældre mand blive overhældt med hvad der skal forestille at være benzin og derefter en lighter blive tændt, man ser mennesker hængt i lygtepælene i et pænt parcelhuskvarter, man ser en lyshåret kvinde der voldtages af to mænd osv. Som Dansk Flygtningehjælp da også så pænt gør opmærksom på, er videoen voldsom og jeg har da heller ingen synderlig lyst til at lægge den herud på bloggen, interesserede ved hvor den skal findes.

Da jeg så videoen i går, var der pludselig ingen tvivl i mit sind: Dansk Flygtningehjælp får ikke en krone af undertegnede til deres landsindsamling til fordel for Darfur den 11. november i år. Jeg har ellers altid, uden undtagelse, givet til den slags indsamlinger når nogen ringede på min dør.

Filmen stiller nemlig dybest set seeren et ret grusomt spørgsmål: Kunne du tænke dig at der skulle ske det samme for dig og dine kære som for staklerne i Darfur? Og ingen med deres sunde fornuft i behold kan svare ja til det spørgsmål. Den logiske konsekvens er derfor at man bør melde sig som indsamler eller punge ud, med mindre at man er en usædvanlig kold fisk og i virkeligheden bør sidde og skamme sig.

Men for mig at se er det fuldstændigt urimeligt at stille det spørgsmål. Det viser i hvert fald ingen respekt over for de kommende indsamlere eller donorer og giver ikke et indtryk af idealisme. Jeg nægter i hvert fald at lade mig true til at punge ud.

Denne form for argumentation er dybest set den samme som min mor nogen gange brugte når jeg ikke ville spise min madpakke som barn. Hun sagde: "Tænk på de sultne børn i Afrika, de ville blive glade for sådan en madpakke". Og jo, det er da helt rigtigt, men med de ord gik hendes tanker gik ikke på de sultne børn i Afrika, de gik på at få mig til at spise min madpakke. Og det samme med Dansk Flygtningehjælp: Deres reklamevideo går ikke på flygtningene i Darfur, den går ud på at gi' folk dårlig samvittighed, så de kan få flere klejner i kassen.

Da jeg snart er færdiguddannet cand.mag. og en af de oplagte veje for mig kunne være netop at få arbejde i en af nødhjælpsorganisationerne, har jeg selvfølgelig tænkt lidt over tingene, men det er netop kampagner som den her der gør at jeg ikke rigtigt har lyst. Jeg tror simpelthen ikke på at de mener hvad de foregiver at gøre. Episoder som f.eks. Laue Traberg Smidts brug af Red Barnets kreditkort til et besøg på en stripbar (læs om det her), gør det ikke nemmere at stole på dem. Godhedsindustri er efterhånden det mest dækkende ord om nødhjælpsorganisationerne.