En Rejsebeskrivelse fra Tjekkiet, første del

H. C. Andersen sagde som bekendt: "At rejse er at leve." Min ledsagerske og jeg havde besluttet os for at leve lidt og vi havde derfor bestilt en flyrejse til Tjekkiet. Min ledsagerske var meget begejstret for landet, som hun også stammede fra og havde lagt detaljerede planer for vores tur. "De første 3 dage skal vi være i Prag og jeg skal vise dig alle de gode steder i byen. Så tager vi toget østpå, til Vsetin, besøger min bedstemor undervejs, og bor et par dage hos min mor, inden vi rejser tilbage igen."

Som sagt, så gjort og første januar om eftermiddagen sad vi i flyveren på vej mod Prag. Indvendigt var jeg indstillet på at gå til oplevelsen med åbent sind og vågne sanser. Hvordan havde landet mon klaret omstillingen fra sovjetstyre til demokrati og frihed? Og var den tjekkiske folkesjæl virkelig som Jaroslav Hasek beskrev den i fortællingen om soldaten Svejk?

Mit første indtryk af landet var positivt, da der kun gik fem minutter fra vi landede til vi med vores bagage i hånden kunne forlade lufthavnen. Tydeligvis havde man da gjort noget rigtigt! Vi fandt derpå en lettere tilsmudset bus og kørte med den ind til byen. Min ledsagerske var sulten og ville derfor hurtigt finde et sted at spise. Hun ledte mig derfor hen til spisestedet "Veliryba" eller "Den Store Fisk", hvor vi satte os ned. Tilsyneladende var navnet ingen tilfældighed; i nærheden lå cafeen "Malaryba" eller "Den Lille Fisk". Paradoksalt nok var der ingen fisk på menukortet, sandsynligvis fordi der ikke er noget hav i Tjekkiet. Ikke fordi der ikke findes fisk i Tjekkiet, mange supermarkeder reklamerede stærkt for den eksotiske pangasius-fisk, der solgtes utroligt billigt. Det har nok noget at gøre med deres historiske forbindelser til Vietnam.

Tjekkerne er ellers et meget ensartet folkefærd. I gadebilledet i Prag kan man se mange rejsende og besøgende, men de skiller sig altid ud. Mens italienerne kan kendes på deres slikkede charme, spaniolerne på deres varme blod, russerne på deres huer med russiske flag, kan tjekkerne nok bedst kendes ved deres hang til øl. Min ledsager viste mig et værthus, "Tigeren", hvor lokalbefolkningen fik stillet deres tørst. Stedet lå i centrum af Prag, men som en slags loge var det skjult for omverdenen, kun et billede af en tiger gav en idé om hvad der foregik indenfor. Da vi kom ind var stedet stuvende fuldt to minutter efter åbningen, men det lykkedes os alligevel at finde et ledigt bord. Da vi havde sat os ned, blev der med det samme stillet et krus øl foran os og for ikke at skille os ud, gik vi selvfølgelig i lag med drikken. Ved siden af os sad en familie. Faderen var rund og med et overskæg af betragtelig størrelse. Moderen var lige så rund, og drak øl med samme selvfølgelighed som alle andre. Kun børnene var endnu ikke i stand til at deltage i ritualet, hvornår indvielsesritet blev foretaget fik jeg aldrig opklaret. Sikkert omkring konfirmationsalderen.

Min ledsagerske fortalte mig at tjekkernes foretrukne diskussionsemne er øl og ishockey. Sjældent diskuterer man politik, de gamle kommunister sidder alligevel i regering igen, så for tjekkerne er alt sådan set stadig ved det gamle, og ved det gamle skal forstås som tingene har været de sidste 400 år. Alligevel hænder det med jævne mellemrum at tjekkerne bliver trætte af dem der nu bestemmer og mander sig op til at få lavet noget ved tingene. Ca. en gang hver generation rejser de sig op og afsætter regeringen, hvorefter de sætter sig hen og drikker øl igen og lader lederne lede igen. De gjorde det i 1918, i 1948, i 1968 og i 1989, så tiden er altså snart ved at være moden til et rask lille opgør igen. I politisk henseende er tjekkerne lige så forudsigelige og kraftfulde som en geyser. Dem der bestemmer ved den går af en gang imellem, man ved hvornår og når det sker skal man holde sig væk. Når den så har bruset af, vender tingene tilbage til deres gamle tilstand.

Men nok for denne gang. Beskrivelsen fortsættes i morgen...

Tom og Jerry er jødisk propaganda!? - og lidt om Iranere

Jeg har endnu en gang fundet et klip på youtube der får mig til at ryste på hovedet. En iransk professor, Hasan Bolkhari, docerer over hvorfor Tom & Jerry er zionistisk propaganda:




Man ved snart ikke om man skal grine eller græde. Jeg gider ikke engang til at gå hans argumenter på klingen. Videoen er vel egentligt bare en slags "Der Ewige Jude" på iransk. Dem er der har oversat videon - memri.org - er en amerikansk organisation der specialiserer sig i at dokumentere alle mulige slags giftige udtalelser fra mellemøstligt tv. Jeg tvivler på at den er upartisk, eller mere præcist, så har de nok et formål med at gøre det de gør, men i dette tilfælde taler videoen vel også for sig selv.

Videoen har været en hel del omtalt på amerikanske blogs, men så vidt jeg kan se ikke på danske, så derfor synes jeg at det er på sin plads at lægge den ud.

Når jeg ser den slags tænker jeg tilbage på de iranere jeg selv har mødt i mit liv. Da jeg i gymnasiet boede på kollegie i Haderslev boede der på min gang også en mand der hed Habib. Habib var dengang i 30'erne og i 1984 flygtet fra Iran til Danmark, fordi han ikke ville være soldat i krigen mod Irak. Jeg kan huske en aften han havde besøg af en ven og de sad ude i fælleskøkkenet og snakkede på farsi, så jeg forstod selvfølgelig ikke et ord. Der var så en dokumentarudsendelse i fjernsynet fra netop Iran og et par gange tonede ayatolla Khomeini frem på skærmen. En af de gange tændte Habibs ven helt af og jeg kunne pludselig genkende bl.a. "fuck you" i hans ordstrøm. Habib var jo en del ældre end mig, så jeg snakkede ikke med ham på samme måde som jeg gjorde med de andre på gangen, men han var en flink og altid smilende og glad. På et tidspunkt drev han en internetcafé i Haderslev. Jeg flyttede fra kollegiet i 2001 og hvad han laver idag ved ikke.

En anden gang, vistnok i efteråret 2005, var jeg på vej med toget fra Sønderjylland til Århus. Jeg havde været på besøg hos mine forældre og var på vej hjem igen. Toget jeg kørte med var et gennemgående tog fra Tyskland og i de tyske tog er der stadigvæk kupéer, som der var i Danmark i gamle dage. Jeg satte mig ind i en kupé, hvor der var en fri plads og gik i gang med at læse til min undervisning næste dag. Jeg gad dog ikke læse længe og faldt så i snak med de andre i kupéen. Det viste sig at være to iranske familier, der var på vej til Viborg efter et besøg hos noget familie i Holland. Mændene gik på en landbrugsskole eller noget i den stil i Viborg og skulle være i Danmark i tre år og så skulle de tilbage til Iran. Jeg snakkede en hel del med dem - det var kun mændene der talte! - især den ene der hed Mohammed. Det var dengang da Ahmedinejad lige var blevet valgt som præsident og jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at høre hvad deres syn på ham var. Mohammed sagde at han i hvert fald ikke brød sig om ham, men jeg kunne mærke at stemningen blev lidt trykket, da jeg spurgte, så derfor skyndte jeg mg at skifte emne. Jeg kunne ikke la' være med at tænke på om det mon var fordi at den anden i kupéen, jeg kan ikke huske hans navn, havde en anden mening. på trods af det havde vi en god snak på en times tid om alt mellem himmel og jord. Mohammed var interesseret i vestlig filosofi, noget jeg ikke er alt for stiv i, men da han hørte jeg læste historie, fortalte jeg ham lidt om dansk og europæisk historie. Vi skiltes i Århus, da jeg skulle af, men jeg gik derfra med indtryk af vi begge havde lært noget om hinanden. Jeg har tænkt på den samtale flere gange bagefter, især når der har været nyheder fra Iran. det er godt at ha' i baghovedet at alle iranere ikke er lige så store spader som Ahmadinejad og at når den lokale mellemøstlige amokhorde går på gaderne, at der findes fornuftige folk dernede, som f.eks. Mohammed og Habib. Det er dem vi skal sætte vores lid til, når vi hører folk Hasan Bolkhari udtale sig.

Frank Aaen, MF og racist

For år tilbage læste jeg en lille sjov historie i Politiken. Ved forrige kommunalvalg stillede det danske nazistparti, DNSB, op til byrådet i Greve. Rundt omkring på lygtepæle havde partiet opsat klistermærker med en tekst der lød nogenlunde sådan her: "Johnny Hansen - Stem en ærlig racist ind i byrådet". Johnny og drengene er nok noget nær de eneste mennesker der her i landet åbent vil kalde sig racister og den ærlighed får de altså point for i min bog.

Men for at komme til sagen så er det langt fra alle der er lige så ærlige som Johnny Hansen. En af dem er Frank Aaen, MF, tidligere DKP'er og tidligere redaktør for Land og Folk. I starten af valgkampen udtalte han bl.a. følgende til Jyllands-Posten:

Der skal nok være nogle på den yderste højrefløj, der mener, at hun [Asmaa Abdol-Hamid, TP] ikke skal i Folketinget. Der er jo nogle, som mener, at alle, som ikke er frikadelle-danskere, skal sendes ud af landet. Men det er vi forberedte på, og det er så netop Enhedslistens opgave at vise, at vi er forskellige fra dem, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Frank Aaen.

Artiklen kan ses her. Udtalelsen er selvfølgelig møntet på Dansk Folkeparti, men interessant er det at Frank Aaen med denne udtalelse sandsynligvis kan straffes af racismeparagraffen, straffelovens paragraf 266b, pga. at han bruger ordet "frikadelle-danskere", der vel må betegnes som racistisk. Racismeparagraffen siger mere præcist, sakset herfra:

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Frank Aaen forhåner med sin udtalelse netop danskere pga. deres nationale tilhørsforhold. Det er egentligt dybt ironisk at han ved at tage afstand fra Dansk Folkeparti, bliver præcis som dem. Man kommer uværgeligt til at tænke på Georg Brandes' ord om at "Ren reaktion altid er tyrannisk".

Den Lille Forskel

Det slår mig at alle partier egentligt har et enkelt kendetegn som de slår sig op, på for at markere sig og skabe forskel fra de andre partier. Disse kendetegn kan egentligt koges ned i en ret koncentreret form:

Enhedslisten: Er mere muslimske end alle de andre

Socialistisk Folkeparti: Synes de er bedre end alle andre

Socialdemokratiet: Er mere nummer to end de andre

Radikale: Ved de er bedre OG klogere end alle andre

Kristendemokratern: Er helligere end alle andre

Ny Alliance: Ved de er bedre og klogere end de radikale (= alle andre)

Venstre: Er større end alle andre

Konservative: Er rigere end alle andre

Dansk Folkeparti: Er hvidere end alle andre

Man fristes faktisk hurtigt til at lave nogen flere:

De Konservative: Sælger bedre speed end alle de andre, ordner flere sekretærer end alle de andre,

Venstre: Malker bedre end alle de andre, kører bedre traktortræk end alle de andre,

De Radikale: Mere bøssede end alle de andre, slås dårligere end alle de andre, ses mere i Ørstedsparken end alle de andre,

Enhedslisten: Er bedre til jihad end alle de andre, suger bedre bong end alle de andre, har flere negerkærester end alle de andre,

Ny Alliance: Er dårligere til valgkamp end alle de andre,

Dansk Folkeparti: Hører mere Helmut Lotti end alle de andre, kører dårligere på skateboard end alle de andre, hækler bedre end alle de andre,

Min Stemme På Auktion

Der er sket noget sjovt for mig her de sidste par dage, jeg har faktisk været i de landsdækkende medier. Det er da så usædvanlig en ting at det fortjener lidt omtale. Historien om mine "15 minutes of fame" er som følger:

I søndags kedede jeg mig. Lørdag havde jeg været til indflytterfest hos en ven og mit hoved dunkede fælt dagen derpå. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle lave, men da mit internet ikke virker særligt godt for tiden, tog jeg op på universitetet med min bærbare for at blogge lidt. Da jeg sad deroppe fik jeg gennem tågerne en idé: Måske skulle jeg prøve at sælge min stemme? Rimeligt hurtigt flikkede jeg en salgsannonce sammen, lettere inspireret af dem man kan finde hængende i supermarkeder og lign.:

Stemme til Salg!

Da jeg ikke selv får brug for min stemme til valget på tirsdag og da jeg synes det er synd at den ellers bare skal gå til spilde, har jeg besluttet mig for at sælge den til højestbydende.

Jeg afgiver min stemme tirsdag d. 13. november kl 17.00 og indtil da kan der bydes pr. telefon/sms eller pr. email. På www.stemmetilsalg.blogspot.com kan buddene følges. For at du kan være sikker på at jeg stemmer på den kandidat du ønsker, vil jeg tage et billede i stemmeboksen af stemmesedlen, og efterfølgende emaile det til dig.

Jeg bor i Århus og afgiver derfor min stemme i Østjyllands Storkreds, så hvis du har et ønske om at der skal stemmes personligt, så skal det altså være på kandidater opstillet i denne kreds.

Send bud til:

E-mail: stemmetilsalg@hotmail.com

Telefon: xx xx xx xx

Eller afgiv bud inde på www.stemmetilsalg.blogspot.com

Startpris: 1 krone.

Mvh. Mads

Annoncen var mest tænkt som et eksperiment. Min stemme betød egentligt ikke særligt meget for mig, jeg anede alligevel ikke rigtigt hvem jeg skulle stemme på, så - som jeg skriver - hvorfor ikke forsøge at sælge den til nogen der havde brug for den? Og så bare se hvad der skete? Skridtet var faktisk ikke så stort for mig, min far har f.eks. ikke stemt i 40 år.

Jeg oprettede så en email og en blog, postede så indlægget på flere forskellige forummer, postede en bulletin på min myspace og skrev det i tekstfeltet i min messenger. Ret hurtigt kom der kommentarer på nogen af forummerne, f.eks. var den allerførste et kort "Fjols" efterfulgt af mere undrende kommentarer bagefter. I dette forum blev min tråd dog lukket efter allerede 3 timer med denne begrundelse:

Hej

Jeg har fjernet din tråd om salg af stemme til folketingsvalget. Selvom det er for sjov, så er det også ulovligt. Jvf. retningslinierne:

Citat:

Det er ikke tilladt at overtræde dansk lovgivning i brugen af Svingninger eller at opfordre til ulovligheder.

M.v.h.

Problemet er dog at jeg egentlig ikke regnede med at det var ulovligt. I valgloven står der ikke noget om at det skulle være ulovligt at sælge sin stemme, og jeg var da også overbevist om at ens grunde til at stemme var helt personlige, hvadenten det så var penge eller noget helt andet, f.eks. ens holdninger. Jeg solgte jo netop ikke valgkortet, men min stemme. Men nu var skridtet taget og eksperimentet var i gang.


Næste dag fortalte jeg flere venner på læsesalen på uni om min kampagne og de fleste syntes det var sjovt, det vi snakkede mest om var om det var ulovligt eller ej, men vi blev ikke rigtigt enige. I løbet af mandagen kom der ikke nogen bud på min stemme og jeg begyndte sådan lidt at forberede mig på at der ingen bud ville komme.

Mandag aften blev jeg dog ringet op af Lea Pagh, en journalistpraktikant fra Århus Stiftstidende, der godt ville skrive lidt om mit salg til internetudgaven af avisen. Lige pludselig blev det hele MEGET sjovere. Jeg sagde selvfølgelig ja tak og vi aftalte så at mødes næste dag til et interview, altså i går på valgdagen.

Jeg tænkte en hel del over hvad jeg skulle sige i interviewet. Skulle man spille smart og sige at "fuck demokratiet" og alt sådan noget? Eller komme med en eller anden politisk statement? Jeg valgte det nemmeste og bare sige det jeg egentligt mente med det hele, altså det jeg skriver her. Journalisten kunne dog samtidig fortælle at det faktisk var dybt ulovligt det jeg foretog mig, faktisk straffes både salg og køb af stemmer ifølge straffelovens paragraf 117 med op til to års fængsel. Derfor ville hun, mest for min skyld, gerne lave interviewet anonymt. Jeg var egentlig lidt ligeglad, men det blev sådan, med sløret fotografi og det hele. Kl. 15.46 blev hendes artikel så lagt ud på Århus Stiftstidendes hjemmeside, den kan ses her. Der var da 1 time og 14 minutter tilbage af min auktion.

Artiklen er egentlig fin nok, selvom jeg nok synes jeg lyder lidt mere konfrontatorisk end jeg egentligt har ment det. Jeg er da træt af at ingen politikere virker til at være værd at stemme på, og alle fremstår som mere eller mindre opportunistiske idioter, men systemet og styreformen som sådan er jeg ikke modstander af. Der er simpethen ikke et bedre alternativ, eller som Churchill har sagt, så "er demokrati den værste styreform, bortset fra alle de andre".

Jeg havde tidligere på dagen fået et bud på 5 kroner på min stemme af en bekendt, Magnus, men da han så artiklen i stiften trak han buddet tilbage (det passede mig egentligt også fint nok, da han bød på enhedslisten ;)) . Samtidig begyndte der dog at komme andre bud, det nåede op på tyve kroner. Så begyndte jeg dog selv at få betænkninger; jeg kunne jo egentlig blive straffet for hvad jeg foretog mig. Og havde jeg egentlig lyst til at blive martyr for en sag, som jeg ikke troede på? For at undgå bøvl droppede jeg derfor auktionen.

Hånen kom dog også, både fra en af mine venner over sms, men også inde på min stemmetilsalg-blog. En der kalder sig "Peter" skriver:

Tøsedreng... Jeg havde nu regnet med en lidt større politisk happening end bare dette...

Jo, det var en god mulighed for at gøre det, men man bør stadigvæk overveje om min happening ikke bare var et myggebid på en elefant, og faktisk på en ret godmodig elefant med nogle til tider lidt grove manerer.
Når jeg tænker på det hele kan det godt minde lidt om Mogens Glistrup der var i fjernsynet og fortalte om sin trækprocent på 0% og bagefter stiftede Fremskridtspartiet. Han udfordrede systemet, men sidder idag som en gammel sur man og skriver på sit 10.000 siders værk om indvandringen. Tilgengæld fik han ikke noget som helst ud af det hele, ud over et blakket ry. Og det har jeg bestemt ikke lyst til. I Danmark vinder systemet altid i en direkte konfrontation og du taber.

Idag, dagen efter valget, er min auktion så omtalt i flere aviser, i Ekstrabladet, BT og Urban.


Desuden har den været omtalt på metroxpress.dk, dr.dk og politiken.dk Dog står der "Mads Christensen" i stedet for "Mads Madsen" et par steder af en eller anden mærkelig grund.

Nogen vil nok spørge hvad det hele endte med, om jeg stemte eller hva? Og ja, det gjorde jeg, selvom jeg sikkert som så mange andre besluttede mig i sidste øjeblik.

Syng med Politikerne!

Kampsange og politik er noget der hænger uløseligt sammen. I gamle dage sang arbejderne "Internationale", nazisterne sang "Horst Wessel Lied", omend disse to grupper i 30'ernes Tyskland aldrig ordnede deres indbyrdes stridigheder med et Melodi Grand Prix. Det kunne ellers sikkert ha' sparet os andre for en masse bøvl.

Men for at komme til sagen, så er der op til dagens valg også været flere forsøg på at mobilisere vælgerne med sang på læberne. Mest kendt er nok Mogens Jensen fra socialdemokratiet der fik hjælp fra Poul Nyrup Rasmussen til sin sang "Det bli'r en god dag". Mogens har selv skrevet teksten, mens sangen er Mabels gamle Melodi Grand Prix-klassiker fra 1978, "Boom Boom". Hør sangen på Mogens' hjemmeside her.



Min personlige valgsangsfavorit er dog Bente og Kandidaternes "Vi Stiller Op" fra amtsrådsvalget i 1993. Bente, hvis fulde navn er Bente W. Tiettje, stillede op for scoialdemokratiet i hvad der dengang var Sønderjyllands Amt. Hendes modstander var den dengang nærmest enevældige venstrehøvding Kresten Philipsen. Bente har derfor sikkert været overbevist om at nye midler måtte tages i brug og det resultat kan vi så nyde i dag. Jeg lover at du ikke vil fortryde en download af sangen...

Hør den her.

"Hvem har brug for værdier når man kan få heroin!"

Danmark har fået et nyt parti og det er et parti det er værd at omtale: Nihilistisk Folkeparti! Besøg dem her.

Partiet stiller op under sloganet "Intet er Bedre" og de beskriver sig selv som "et folkeligt parti, der arbejder for nihilismens realisering gennem afvikling af verden".

Det er jo et rimeligt standpunkt at ha' at politik har noget med værdier at gøre, så for nogen kan nihilisme og politik umiddelbart godt virke som lidt en modsætning, men det har de gæve folk i NF en god forklaring på:

Det er på tide at politikken ophører med at være virkelighedsforlængende. Nihilistisk Folkeparti går ind for universets totale tilintetgørelse. For det, der er, er ondt. Og skal væk. Intet er bedre. Eksistens er krænkende i al almindelighed, men den menneskelige eksistens er en så pinlig skandale, at dens ophør kun kan komme for langsomt. Kun arbejdet for dette meningsløse univers’ annullering har betydning.

Som alle andre partier har Nihilistisk Folkeparti også et nemt og genkendeligt formsprog. Hvor socialdemokraterne har rosen som symbol, så har nihilisterne meget rammende valgt paddehatteskyen som symbol.


Det bliver spændende at følge det nye parti. Desværre er det ikke lykkedes at samle de krævede tyve tusind underskrifter så partiet kan stille op til folketingsvalget i år, men angiveligt stiller de op til næste valg til Københavns borgerrepræsentation. Tankepolitiet ønsker dem i hvert fald held og lykke!

Et Svært Valg

Nu er det nok ikke undgået nogens opmærksomhed at der i sidste uge er blevet udskrevet valg i Kongeriget. Politik er jo en dybt seriøs ting, og tankepolitiet tager skam også valget meget seriøst. Derfor synes undertegnede at der bør bruges lidt plads og tages et indgående kig på et par af de forskellige kanditater.

At valgkampen bliver hård ved dette valg kan ingen vist være i tvivl om efter denne gennemgang af alle de yderst kompetente kandidater.

Første kandidat der præsenteres er:

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten



Johanne er 23 år gammel og stiller op i København. Hun kæmper for mangfoldighed, er imod at Danmark skal være med i Bushs krig og er imod ensretning. Johanne læser til daglig statskundskab på RUC og laver politik "fordi hun ikke kan lade være".

Besøg hende her

Her er så Nanna Westerby Jensen fra SF



Nanna stiller op for SF i Nordsjælland og hun går ind for ordentlig velfærd til de offentligt ansatte og bedre uddannelser. Hun har netop optrådt i en hiphop-kampagnevideo og er ellers formand for SF Ungdom.

Besøg Nannas myspaceside her

Den næste kandidat er Julia Rademacher fra Socialdemokratiet:



Julie foretrækker velfærd frem for skattelettelser og vil gerne udvikle, frem for afvikle velfærdssamfundet. Hun kommer fra Sønderborg, stiller op i Kolding og studerer i Odense, så hun kommer vidt omkring.

Du kan møde Julie her

Fra Det Radikale Venstre har vi Anne Marie Geisler Andersen:



Anne Marie er folketingskandidat i Ballerupkredsen og ønsker bedre forhold for asylsøgere, mere ulandshjælp og mere åbenhed om psykiske sygdomme. I sin fritid dyrker Anne Marie meget sport, især gymnastik og så studerer hun statskundskab ved Københavns Universitet.

Besøg Anne Marie her

Venstre stiller med Sophie Løhde:


Sophie er 24 år gammel og stiller op for Venstre i Egedal-kredsen. Sophie blev som 18-årig valgt ind i Frederiksborg Amtsråd og har her arbejdet med emner som Psykiatri og Uddannelse.

Sophies hjemmeside kan ses her

Dansk Folkeparti repræsenteres ved Dina Louisa Knudsen:


Dina er 23 år gammel og stiller op i Mariagerfjord-kredsen. Dina læser til bibliotekar og interesserer sig bl.a. for indvandrings og sundhedspolitik. Fritiden bliver brugt med kæresten, familien, bøger og løbeture.

Mød Dina her