Tom og Jerry er jødisk propaganda!? - og lidt om Iranere

Jeg har endnu en gang fundet et klip på youtube der får mig til at ryste på hovedet. En iransk professor, Hasan Bolkhari, docerer over hvorfor Tom & Jerry er zionistisk propaganda:




Man ved snart ikke om man skal grine eller græde. Jeg gider ikke engang til at gå hans argumenter på klingen. Videoen er vel egentligt bare en slags "Der Ewige Jude" på iransk. Dem er der har oversat videon - memri.org - er en amerikansk organisation der specialiserer sig i at dokumentere alle mulige slags giftige udtalelser fra mellemøstligt tv. Jeg tvivler på at den er upartisk, eller mere præcist, så har de nok et formål med at gøre det de gør, men i dette tilfælde taler videoen vel også for sig selv.

Videoen har været en hel del omtalt på amerikanske blogs, men så vidt jeg kan se ikke på danske, så derfor synes jeg at det er på sin plads at lægge den ud.

Når jeg ser den slags tænker jeg tilbage på de iranere jeg selv har mødt i mit liv. Da jeg i gymnasiet boede på kollegie i Haderslev boede der på min gang også en mand der hed Habib. Habib var dengang i 30'erne og i 1984 flygtet fra Iran til Danmark, fordi han ikke ville være soldat i krigen mod Irak. Jeg kan huske en aften han havde besøg af en ven og de sad ude i fælleskøkkenet og snakkede på farsi, så jeg forstod selvfølgelig ikke et ord. Der var så en dokumentarudsendelse i fjernsynet fra netop Iran og et par gange tonede ayatolla Khomeini frem på skærmen. En af de gange tændte Habibs ven helt af og jeg kunne pludselig genkende bl.a. "fuck you" i hans ordstrøm. Habib var jo en del ældre end mig, så jeg snakkede ikke med ham på samme måde som jeg gjorde med de andre på gangen, men han var en flink og altid smilende og glad. På et tidspunkt drev han en internetcafé i Haderslev. Jeg flyttede fra kollegiet i 2001 og hvad han laver idag ved ikke.

En anden gang, vistnok i efteråret 2005, var jeg på vej med toget fra Sønderjylland til Århus. Jeg havde været på besøg hos mine forældre og var på vej hjem igen. Toget jeg kørte med var et gennemgående tog fra Tyskland og i de tyske tog er der stadigvæk kupéer, som der var i Danmark i gamle dage. Jeg satte mig ind i en kupé, hvor der var en fri plads og gik i gang med at læse til min undervisning næste dag. Jeg gad dog ikke læse længe og faldt så i snak med de andre i kupéen. Det viste sig at være to iranske familier, der var på vej til Viborg efter et besøg hos noget familie i Holland. Mændene gik på en landbrugsskole eller noget i den stil i Viborg og skulle være i Danmark i tre år og så skulle de tilbage til Iran. Jeg snakkede en hel del med dem - det var kun mændene der talte! - især den ene der hed Mohammed. Det var dengang da Ahmedinejad lige var blevet valgt som præsident og jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at høre hvad deres syn på ham var. Mohammed sagde at han i hvert fald ikke brød sig om ham, men jeg kunne mærke at stemningen blev lidt trykket, da jeg spurgte, så derfor skyndte jeg mg at skifte emne. Jeg kunne ikke la' være med at tænke på om det mon var fordi at den anden i kupéen, jeg kan ikke huske hans navn, havde en anden mening. på trods af det havde vi en god snak på en times tid om alt mellem himmel og jord. Mohammed var interesseret i vestlig filosofi, noget jeg ikke er alt for stiv i, men da han hørte jeg læste historie, fortalte jeg ham lidt om dansk og europæisk historie. Vi skiltes i Århus, da jeg skulle af, men jeg gik derfra med indtryk af vi begge havde lært noget om hinanden. Jeg har tænkt på den samtale flere gange bagefter, især når der har været nyheder fra Iran. det er godt at ha' i baghovedet at alle iranere ikke er lige så store spader som Ahmadinejad og at når den lokale mellemøstlige amokhorde går på gaderne, at der findes fornuftige folk dernede, som f.eks. Mohammed og Habib. Det er dem vi skal sætte vores lid til, når vi hører folk Hasan Bolkhari udtale sig.

Fighters and Lovers

Om få dage falder der dom i Københavns byret i sagen om tøjfirmaet Fighters + Lovers, der har solgt t-shirts til fordel for colombianske FARC og palæstinensiske PFLP. Uanset sagens udfald, er det ikke første gang at FARC får støtte fra unge vesteuropæere. I 2000 rejste en ung, hollandsk studerende, Tanja Nijmeijer, til Colombia for at studere, men hun endte i 2002 med at slutte sig til FARCs væbnede guerillakamp.


I fem år hørte man så ikke noget fra Tanja, indtil den colombianske hær en gang i løbet af 2007 løb en FARC-lejr over ende, så oprørerne måtte flygte over hals og hoved. Blandt oprørernes efterladenskaber fandt man så Tanjas dagbog, der senere blev trykt i den colombianske avis "El Tiempo" og et par billeder af hende på kommandantens computer. Man må sige at hun holder sig sgu godt:


I dagbogen (der kan læses her), virker Tanja desillusioneret over kampen og fremtiden. Bl.a. skriver hun at "I'm tired, tired of the FARC, tired of people and tired of living in this commune." Desuden går det heller ikke for godt på det rent personlige plan. Den 23. august 2006 skriver hun "I might have a new boyfriend, a commandant. He is 30 years old and very special. Maybe it'll work out between us.", men den 2. november konstaterer hun "The chief has fallen for a girl with big tits."

Fra tankepolitiet skal der lyde en klar opfordring til stakkels Tanja: Bare kom hjem til Danmark! Og hvis det er, så har jeg en sofa du ka' låne...

Den anden organisation som Fighters + Lovers støtter, PFLP, har også haft et yderst sexet ansigt udadtil, nemlig Leila Khaled:


I 1969 deltog Leila i en kapring af et israelsk El Al-fly på vej fra Rom til Athen. Flyet blev tvunget ned i Damaskus og senere sprunget i luften efter alle passagerer først var blevet evakueret. Leila forsøgte sig igen med en flykapring i sommeren 1970, men her blev kapringsforsøget forpurret og Leila blev arresteret, efter at flyet havde nødlandet i London. Hun blev sluppet ud kort efter pga. en fangeudveksling og sidder i dag i det palæstinensiske selvstyreråd.

Jeg sidder for tiden og skriver opgave om 70'er-terrorisme og det var sgu et helt godt årti for de kæmpende kvinder. Ud over Khaled var der f.eks. Ulrike Meinhof fra Rote Armee Fraktion, der faktisk i sine yngre år godt kunne ta' sig helt godt ud:


Eller f.eks. den amerikanske milliardærdatter Patty Hearst der blev kidnappet af den amerikanske byguerillagruppe SLA og endte med at få så meget sympati for sine kidnappere at hun blev optaget i gruppen under navnet "Tania":


Til sidst er det egentligt også værd at gå tilbage i tiden og kaste et blik på Delacroix' "Friheden fører folket på barrikaderne":


Maleriet er inspireret af den franske revolution i 1830 og det er nok ikke helt forkert at kalde kvinden på billedet - "Friheden" - for personificeringen af alle tiders kvindelige revolutionshelte.

"If you gotta steal, you gotta steal from the best!"

I denne måneds Gaffa er der faktisk en helt interessant artikel, nemlig et interview med svenske The Hives. Interviewet i sig selv er egentligt ikke så forfærdeligt interessant, det er bare den gængse smøre med snak om en ny plade, selvom der godt nok er et par interessante afsnit om deres tourne med Rolling Stones. Nederst står der dog et par tips fra The Hives forsanger, Howlin' Pelle Almqvist, der er værd at skrive ned:

"Man skal altid prøve at se ren og pæn ud. Det handler ikke om at eje meget tøj, bare man har de rigtige ting. Vi følger ikke modens gang, men holder os til de klassiske ting. Hvis Cary Grant kom ind af døren lige nu, ville han stadig se cool ud, men hvis MC Hammer kom ind ville han ikke være cool. Eller det ville han faktisk nok alligevel være, men i forstår pointen."

The Hives er mestre i den slags udtalelser. En af mine venner fortalte engang at han set dem blive interviewet og journalisten sagde så til gruppen at han i en af deres sange kunne høre at de havde snuppet riffs fra The Who og i en anden havde stjålet fra Rolling Stones. Der kom så en kort pause hvorefter Howlin' Pelle kort svarede: "If you gotta steal, you gotta steal from the best!" Derefter var den sag lukket!

Udover god stil, store egoer og fede citater, laver The Hives jo faktisk også helt god musik, tjek selv her:

"Hvem har brug for værdier når man kan få heroin!"

Danmark har fået et nyt parti og det er et parti det er værd at omtale: Nihilistisk Folkeparti! Besøg dem her.

Partiet stiller op under sloganet "Intet er Bedre" og de beskriver sig selv som "et folkeligt parti, der arbejder for nihilismens realisering gennem afvikling af verden".

Det er jo et rimeligt standpunkt at ha' at politik har noget med værdier at gøre, så for nogen kan nihilisme og politik umiddelbart godt virke som lidt en modsætning, men det har de gæve folk i NF en god forklaring på:

Det er på tide at politikken ophører med at være virkelighedsforlængende. Nihilistisk Folkeparti går ind for universets totale tilintetgørelse. For det, der er, er ondt. Og skal væk. Intet er bedre. Eksistens er krænkende i al almindelighed, men den menneskelige eksistens er en så pinlig skandale, at dens ophør kun kan komme for langsomt. Kun arbejdet for dette meningsløse univers’ annullering har betydning.

Som alle andre partier har Nihilistisk Folkeparti også et nemt og genkendeligt formsprog. Hvor socialdemokraterne har rosen som symbol, så har nihilisterne meget rammende valgt paddehatteskyen som symbol.


Det bliver spændende at følge det nye parti. Desværre er det ikke lykkedes at samle de krævede tyve tusind underskrifter så partiet kan stille op til folketingsvalget i år, men angiveligt stiller de op til næste valg til Københavns borgerrepræsentation. Tankepolitiet ønsker dem i hvert fald held og lykke!

Et Svært Valg

Nu er det nok ikke undgået nogens opmærksomhed at der i sidste uge er blevet udskrevet valg i Kongeriget. Politik er jo en dybt seriøs ting, og tankepolitiet tager skam også valget meget seriøst. Derfor synes undertegnede at der bør bruges lidt plads og tages et indgående kig på et par af de forskellige kanditater.

At valgkampen bliver hård ved dette valg kan ingen vist være i tvivl om efter denne gennemgang af alle de yderst kompetente kandidater.

Første kandidat der præsenteres er:

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten



Johanne er 23 år gammel og stiller op i København. Hun kæmper for mangfoldighed, er imod at Danmark skal være med i Bushs krig og er imod ensretning. Johanne læser til daglig statskundskab på RUC og laver politik "fordi hun ikke kan lade være".

Besøg hende her

Her er så Nanna Westerby Jensen fra SF



Nanna stiller op for SF i Nordsjælland og hun går ind for ordentlig velfærd til de offentligt ansatte og bedre uddannelser. Hun har netop optrådt i en hiphop-kampagnevideo og er ellers formand for SF Ungdom.

Besøg Nannas myspaceside her

Den næste kandidat er Julia Rademacher fra Socialdemokratiet:



Julie foretrækker velfærd frem for skattelettelser og vil gerne udvikle, frem for afvikle velfærdssamfundet. Hun kommer fra Sønderborg, stiller op i Kolding og studerer i Odense, så hun kommer vidt omkring.

Du kan møde Julie her

Fra Det Radikale Venstre har vi Anne Marie Geisler Andersen:



Anne Marie er folketingskandidat i Ballerupkredsen og ønsker bedre forhold for asylsøgere, mere ulandshjælp og mere åbenhed om psykiske sygdomme. I sin fritid dyrker Anne Marie meget sport, især gymnastik og så studerer hun statskundskab ved Københavns Universitet.

Besøg Anne Marie her

Venstre stiller med Sophie Løhde:


Sophie er 24 år gammel og stiller op for Venstre i Egedal-kredsen. Sophie blev som 18-årig valgt ind i Frederiksborg Amtsråd og har her arbejdet med emner som Psykiatri og Uddannelse.

Sophies hjemmeside kan ses her

Dansk Folkeparti repræsenteres ved Dina Louisa Knudsen:


Dina er 23 år gammel og stiller op i Mariagerfjord-kredsen. Dina læser til bibliotekar og interesserer sig bl.a. for indvandrings og sundhedspolitik. Fritiden bliver brugt med kæresten, familien, bøger og løbeture.

Mød Dina her