På Besøg Hos Taleban

Jeg har fundet en video fra Afghanistan, som faktisk er helt interessant. Det er en britisk journalist fra det engelsksprogede Al-Jazeera TV, som er på besøg hos Taleban i Helmand-provinsen:




Mit første indtryk da jeg så filmen, var egentligt at den bekræftede stereotyperne om hvordan Talibansoldaterne er, ret godt: Skæggede mænd med sorte turbaner, siddende i en japansk pick-up med fuld fart på derudaf og med raketstyr og kalashnikovs i hånden. Desuden viser de på en mand de har hængt fordi han havde et ID-kort fra USAID, det amerikanske svar på DANIDA. Snakken om Allah og martyrium nuancerer ikke ligefrem indtrykket.

Videoen er optaget en gang i sidste halvdel af februar 2007, kan man konkludere ud fra en artikel i Berlingske Tidede, og området de har bevæget sig rundt i er netop det område som de danske soldater idag er udstationeret i. Byen der ses i indslaget, Sangin, ligger umiddelbart nord for Upper Gereshk Valley, hvor danskerne er.


Videoen er selvfølgelig et klart forsøg på propaganda fra Talebans side, men det er sandt nok at Taleban på det tidspunkt uhindret kunne bevæge sig rundt i den nordlige Helmandprovins.

Man kan nok roligt konkludere at Taleban ikke kører rundt på samme måde i dag og det skyldes bl.a. de danske soldater i Battle Group Centers indsats. Sangin blev i marts 2007 angrebet og erobret af amerikanske faldskærmssoldater. I løbet af foråret og sommeren fortsatte britiske soldater flere offensive operationer i området og danskerne gav altså en hånd med i efteråret.

Allerede forårsoffensiverne standsede alle Talebans offensive planer i løbet af sommeren og efteråret og de blev derefter nødsaget til at lave nålestiksangreb, har min interne kilde i forsvaret fortalt mig. Med genindtagelsen af Musa Qala for et par dage siden har man så endeligt fået brudt den dominans man kunne se demonstreret på ovenstående propagandavideo.

Området fra Gereshk til Musa Qala er traditionelt en Talibanhøjborg og det bliver interessant at se om de militære sejre i løbet af året kan følges op og skabe vedvarende sikkerhed for befolkningen og dermed føre til genopbygning.

Slagets Gang

Det har længe irriteret mig at oplysningerne om krigen i Afghanistan har været så usammenhængende som de har. Da jeg var dreng og den første golfkrig blev udkæmpet i 1991 havde Jyllands-Posten hver eneste dag en rubrik med navnet "Slagets Gang" hvor man kunne følge det seneste døgns udvikling i krigen. Når jeg kom hjem fra skole, satte jeg mig altid hen med et stykke rugbrød og læste sidste nyt fra krigen. Så kunne man følge med, det var god og klar information. Jeg endte med at samle aviserne sammen og havde i mange år en stak på over 60 aviser liggende. Jeg tror kun det var et par enkelte "Slagets Gang" jeg ikke fik fat i.

I dag er det anderledes og det er der vel flere grunde til. For det første er det ikke den samme slags krig der udkæmpes. Der er ingen frontlinje og vel heller ikke et afgrænset mål, som f.eks. indtagelsen af Kuwait City eller Bagdad, som man kan opstille som kriterie for succes. Derfor er det lidt svært at fortælle om hvor meget tættere på eller længere fra, man er på målet, når man ikke ved hvad det er. Opbygning er vel altid sværere at måle end nedbrydning.

For det andet har medierne også ændret sig. Da jeg læste "Slagets Gang" tilbage i 1991 , fik Jyllands-Posten sandsynligvis oplysningerne fra AP eller et af de andre store nyhedsbureauer der sikkert fik dem direkte fra den allierede hærs presseafdeling, der opsamlede døgnets nyheder, redigerede dem og så sendte dem videre. Mediestyringen fra de krigsførende landes side under den første golfkrig var meget stærk og måske for stærk. Derfor besluttede USA at bløde lidt op i linjen under den anden golfkrig, og tillod nu journalister at være "embedded", altså sammen med soldaterne i forreste linje. Det giver en masse billeder af skud og eksplosioner og den slags, men ikke noget overblik. Det skal man stadig hen og hente i hovedkvarteret.

Den danske hær gør i dag mere eller mindre som den amerikanske i det spørgsmål. Der er en lang række af journalister fra forskellige medier der har været nede og besøge de danske soldater i Afghanistan. Niels Brinch fra TV2 lavede f.eks. i sidste efteråret et indslag i programmet Rød Zone om danskerne der viste hårde gutter i aktion og masser af røg og damp. Politiken havde også for et par uger siden en mand dernede og han lagde, ikke overraskende, større vægt på den enkelte soldats syn på tingene, især hvad de følte efter at to soldater var blevet dræbt. Uanset vinklen bliver man dog ikke meget klogere på det overordnede mål.

Under alle omstændigheder er der i dag kommet en god og dejlig konkret nyhed dernede fra: Musa Qala er blevet generobret. Som der står på dr.dk:

I det sydlige Afghanistan har NATO-styrker og afghanske regeringsstyrker erobret byen Musa Qala tilbage fra Taleban-oprørerene. [...] Tilbageerobringen sker efter flere dages hårde kampe, oplyser general Mohammad Zahir Azimi, der er talsmand for det afghanske forsvarsministerium.

De fleste husker sikkert sommeren 2006, hvor et kompagni danske soldater i en måned forsvarede byen mod daglige angreb fra Taliban. Ellers kan hukommelsen genopfriskes her. Efter danskernes indsats, blev byen overtaget af englænderne, der sidenhen forlod den igen. Taliban rykkede selvfølgelig ind, skød et par spidsborgere, som Anne Knudsen beskriver det i sin leder i denne uges Weekendavis, og opførte sig generelt som de har for vane. Nu er de altså væk igen og man kan flytte nålen væk fra Musa Qala på Afghanistankortet.



Der kommer nok mere om Afghanistan, især om mit syn på både kampene og krigen dernede, senere.