En Dunhammereftermiddag

For tiden bor jeg i Sønderjylland hos mine forældre. De bor på et nedlagt husmandssted langt ude på landet, ikke så langt fra Haderslev og her i eftermiddags var jeg så ude at gå en tur med mit kamera i en lille mose der ligger 500 meter fra deres hus. På vejen derud fik jeg besøg af naboernes hund; en stor, men meget kælen Mastiff, der hedder Valdemar.


Ude i mosen har Søren, mine forældres anden nabo, lagt brædder ud, så man kan gå rundt langs bredden uden at synke i. Der er overgroet af alle mulige vækster over det hele og man føler sig sådan lidt som en opdagelsesrejsende i Congo når man går rundt dernede.






Dunkene er nogen Søren har smidt derud, for at brædderne ikke synker når det er mere vådt.

Dunhammerne er der mange af og de ser nærmest ud som om noget har fået dem til at eksplodere.

Yderst, der hvor brædderne slutter, kan man se at ænderne holder til, deres efterladenskaber ligger over det hele, både fjer og andelort:

Man ser hele tiden insekter kravle rundt på brædderne, her en edderkop, noget der nok skal afholde min araknofobiske lillesøster fra at komme derud:

I mosen lever der skaller og gedder. Jeg har fået lov af Søren til at tage derud at fiske, så det vil jeg nok prøve en af dagene.


På markerne ved siden af mosen kan man se at det er lang tid siden det har regnet. Jorden ligner noget fra et tørkeramt afrikansk land. Krakeleringerne er egentligt ret flotte.